Hvad er CE-mærkning?

CE-mærkningen repræsenterer producentens forsikring om, at produktet opfylder de nødvendige krav i henhold til direktiver og standarder. Det er vigtigt at understrege, at CE-mærket ikke udgør en formel certificering eller godkendelse; det fungerer derimod som en erklæring om overholdelse af specifikke sikkerheds-, sundheds- og miljøkrav inden for det relevante produktområde. Når der eksisterer et direktiv for et bestemt produktområde, udgør direktivets krav en form for juridisk forpligtelse, hvor standarderne kan fungere som hjælpemidler til at opfylde disse juridiske krav.

 

Hvad skal CE-mærkes?

Anlæg, maskiner og elektriske apparater udgør alle eksempler på produkter, der kræver CE-mærkning. Det fælles kendetegn for disse produkter er, at de er omfattet af et af de direktiver, som EU har indført for at regulere CE-mærkningen. Hvert direktiv omfatter forskellige produktgrupper; for eksempel er hejse- og løftetilbehør en specifik produktgruppe under maskindirektivet. Udvælgelsen af produktgrupperne i direktiverne er nøje foretaget med fokus på at sikre høj standard inden for sikkerhed, sundhed og miljø.

Det er vigtigt at bemærke, at CE-mærkning kun er påkrævet for produkter, der enten markedsføres eller tages i brug inden for EU.

Anders der programmerer UR'en

 

Vi tager højde for ny maskinforordning i 2027

EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har vedtaget en ny maskinforordning. Maskinforordningen vil fra den 20. januar 2027 erstatte maskindirektivet i EU-landene, og dermed skal I som fabrikanter, importører og distributører af maskiner i Danmark tilpasse jer den nye lovgivning.

Dette tager vi selvfølgelig højde for, når vi udfører CE-mærkning af jeres maskiner, så I trygt kan blive ved med at producere langt ud i fremtiden.

 

Hvad koster det?

Medmindre der er behov for involvering af en tredjepart, udgør omkostningerne kun den tid, der kræves for at udarbejde den tekniske dokumentation og anbringe mærket på produktet.

 

Få hjælp til CE-mærkning

Synes du hele processen med at CE-mærke din maskine, procesanlæg, løfteudstyr eller sikkerhedsudstyr kan virke uoverskuelig, eller vil du hellere betale dig fra denne opgave? Du kan roligt tage fat i os, da vi har stor erfaring med CE-mærkning af industriudstyr, samt indgående kendskab til aktuelle EU-direktiver, standarder og aktuel lovgivning. Nyeste fra denne front er den nye maskinforordning i 2027, som vi allerede inkorporerer i vores CE-mærkning.

Udfyld kontaktformularen hvis du har brug for hjælp til CE-mærkning af din maskine, procesanlæg, løfteudstyr eller sikkerhedsudstyr.

 


Over 20 års erfaring i industrien

I2r er et lille team på 10 ansatte, med en mangfoldighed af kompetencer. Vores dygtige medarbejder sikre du som kunde, får den rigtige løsning til dit projekt. Vi lægger stor vægt på et personligt samarbejde, derigennem en tæt dialog, der resulterer i et færdigt projekt af høj kvalitet med den nyeste teknologi.


Se hvem vi har leveret projekter og konsulentydelser for her

Se vores andre ydelser her

top